Zefanias 1

Estude

   

1 HE ENS ord, som kom til Zefanias, en Søn af Kusji, en Søn af Gedalja, en Søn af Amarja, en Søn af Ezekias, i de Dage da Josias, Amons Søn, var Konge i Juda.

2 Jeg bortriver, bortriver alt fra Jorden, lyder det fra HE EN;

3 jeg bortriver Folk og Fæ, jeg bortriver Himlens Fugle og Havets Fisk. Gudløse bringer jeg til Fald, og Syndere rydder jeg, bort fra Jorden, lyder det fra HE EN.

4 Jeg udrækker Hånden mod Juda og alle Jerusalems Borgere. Jeg fjerner den sidste Ba'al fra dette Sted og Afgudspræsternes Navn med Præsterne

5 og dem, som på Tagene tilbeder Himlens Hær, og dem, som tilbeder HE EN og sværger til bam, men også sværger ved Milkom,

6 og dem, som veg bort fra HE EN, ej søger, ej rådspørger HE EN.

7 Stille for den Herre HE EN! Thi hans Dag er nær; thi HE EN har et Offer rede, han har helliget de budne.

8 Og på HE ENs Offerdag skal det ske: Da vil jeg hjemsøge Fyrsterne og Kongens Sønner og alle dem, som er klædt i udenlandsk Dragt.

9 Den Dag hjemsøget jeg alle, som hopper over Tærsklen, som fylder deresHerresHus med Vold og Svig.

10 Den Dag skal det ske, så lyder det fra HE EN: Hør Skrig fra Fiskeporten og Jamren fra den nye Bydel. fra Højene et vældigt Brag!

11 Beboerne i Morteren jamrer, thi slettet er alt Kræmmerfolket, udryddet enhver, som vejer Sølv.

12 Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med Lygter og hjemsøger Mændene der, som ligger i o på deres Bærme, som siger i deres Hjerte: "HE EN gør hverken godt eller ondt."

13 Deres Gods skal gøres til Bytte, deres Huse skal ødelægges. De skal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Vingårde, men Vinen skal de ikke drikke.

14 Nær er HE ENs Dag, den store, den er nær og kommer hastigt. Hør, HE ENs Dag, den bitre! Da udstøder Helten Skrig.

15 Den Dag er en Vredens Dag, en Trængselens og Nødens Dag, en Ødelæggelsens og Ødets Dag, en Mørkets og Mulmets Dag, en Skyernes og Tågens Dag,

16 en Hornets og Krigsskrigets Dag imod de faste Stæder og imod de knejsende Tinder.

17 Over Menneskene bringer jeg Trængsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod HE EN. Deres Blod øses ud som Støv, deres Livssaft ligesom Skarn.

18 Hverken deres Sølv eller Guld evner at frelse dem på HE ENs Vredes Dag, når hele Jorden fortæres af hans Nidkærheds Ild; thi Undergang, ja brat Tilintetgørelse bringer jeg over alle, som borJorden.

Scroll to see more.
   

The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University